Besøg Zanzibar og Prison Island

Udgivet Forfatter adminSkriv en kommentar
Zanzibar
Solnedgang på Zanzibar

Min drøm var længe at tage til øen Zanzibar. Inspirationen kom nok fordi diskotek Zanzibar i Sønderborg kom i familiens eje tilbage i 1999, og som jeg bestyrede fra 2010-2015. Og ja, så mødte jeg sjovt nok også min udkårne der, som også hurtigt fik fortalt at han havde BOET på det rigtige Zanzibar som barn. Så i min verden var det skæbnen der ville det 😉

Gode råd og tips til planlægningen af rejsen

Inden jeg realiserede min drøm om at tage til Zanzibar, måtte jeg nøjes med at kigge på rejser på nettet, 5 dages Safari tur i Kenya, og så skulle den tur som regel afsluttes med 7 dages bade- og dase ferie på Zanzibar. Sådan præsenterer rejseselskaberne tit disse ture. Til den nette sum som kunne have betalt spidsen på en jetjager! Tror prisen ligger på 15.000 og opefter for sådan en pakke tur på 12 dage.

Undersøgte dengang også flybilletter til Zanzibar for at se om jeg selv kunne arrangere min tur og dermed også om den kunne betales. Men holy cow nogle fly priser for at komme til Zanzibar! Hvis jeg idag tjekker flybilletter gennem momondo.dk fra Hamborg til henholdsvis Dar es Salaam og  Zanzibar (med landing i Nairobi, Kenya) i højsæsonen i juli, så er forskellen på de to destinationer næsten det

Zanzibar
Indsejlning til Stonetown, Zanzibar

dobbelte!! Du kan få en billet til Zanzibar med fin flyvetid for 6919kr! Hvorimod med en landing i Dar es Salaam, kan du få en fly billet til 3734kr….. Det kan vi med selv den dårligste hovedregning lynhurtig gennemskue er en kæmpe pris forskel. Men en landing på fastlandet, er jo stadig et stykke fra  Zanzibar. Prisen for den billige vej er gennem kaoset i Dar es Salaam. Støv, varme, trafik, liv, tid og air condition kendetegner Dar es Salaam. Her kan evt en overnatning på hotel gøre det og så er finten at stille sig i kø i et voldsomt menneske mylder på havnen og  tage færgen til Zanzibar.. Her kan du virkelig spare nogle gode penge på din rejse.

Zanzibar
Et af de steder som ikke er overrendt af turister på Zanzibar

En skøn skøn tur på to timer på det smukke turkis blå hav til Stonetown, enten indendørs med air condition, eller som vi valgte det – på dækket med sol, hav og udsigt for den nette sum af 30-50$ Her er så de første ca 2500kr sparet på din tur til paradis! Der sikkert rigtig mange mennesker der vælger dette eventyr som ikke har lyst til at bruge den ekstra tid på at spare disse penge. Men håber dette råd kan nå ud til alle de rejse lystne unge mennesker som sparer alle deres klinker på at komme ud på deres livs eventyr!

Zanzibar

Zanzibar byder på endeløse hvide strande, skønne Stonetown og afslapning. Her kan også arrangeres Spice tour, Zanzibar er kendt for sine fantastiske krydderier og du kan købe dem overalt. Her findes også mange små forretninger hvor du kan købe enormt mange flotte ting lavet i træ af dygtige håndværksmænd.

Zanzibar
Solnedgang over havet, Kizimkazi

Specielt deres kister med de flotteste udsmykninger! Har desværre bare endnu ikke fundet ud af hvordan jeg får sådan en med hjem. Læg desuden mærke til de fantastiske dør udsmykninger du finder på de fleste huse inde i Stonetown. På den sydvestlige del af Zanzibar, et område der hedder Kizimkazi er det muligt at svømme med delfiner. Du finder hoteller på hele Zanzibar men specielt på østkysten er der mange. Du kan se et kæmpe udvalg af hoteller her og booke til den bedste pris. Nå du krydser Zanzibar vil du finde et væld af jungle, bananpalmer, aber og frodighed.

Stonetown

Zanzibar
Stonetown, udsigt fra vores hotel Dhow Palace

Noget man bare ikke må gå glip af i Stonetown er deres madmarked om aftenen. boder stillet op i en firkant, hvor du finder noget for enhver smag. Forskellige fiske-, kyllinge- og kød retter, Zanzibarian pizza, alt godt fra havet osv. Den eneste ulempe er at hvide (turister) betaler det dobbelte :-O Derfor er det altid min kæreste der bliver sendt afsted efter mad :) Personligt kan jeg anbefale Dhow Palace hotel, i hjertet af Stonetown, hvor man kan spadsere rundt og se alt.

Prison Island

Prison Island
Se de store skildpadder på Prison Island

5,6 km fra Zanzibar finder du Prison Island, som i sin tid tjente som fængsel til de rebelske slaver. Her oplever du den smukkeste hvide strand, kæmpe skildpadder på over 200kg og 100 år gamle, rådyr og en rundtur i fængslet er et besøg værd! Her findes også et hotel hvis man får lyst til at overnatte. Jeg har ikke været der endnu men det må ske på den næste tur :)

God fornøjelse :)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *